Sund Mad

Økologi og råvarer

Råvarevalg
Generelt må man sige, at det er billigst og sundest at bruge råvarer, der er så lidt forarbejdede som muligt.
Det er nemt, men ikke altid billigt, at leve af færdigretter, og man har ikke selv haft indflydelse på sammensætningen af råvarer og brugen af tilsætningsstoffer.
Det er billigst at bruge danske råvarer, når der er sæson for dem, og i højsæsonen er råvarerne også friske og sundest.
Råvarer, som f.eks. agurker i januar eller jordbær i februar, fremstillet ved hjælp af kunstig lys, varme og kunstgødning, eller bare hentet langvejs fra, er langt mere resursekrævende end de danske økologiske råvarer.

Når der f.eks. er danske jordbær på markedet, så spis og sylt masser af dem, og hav så tålmodighed til næste års danske sæson, frem for at købe jordbær bragt hertil med fly.

Det betyder naturligvis ikke, at man helt skal undlade at bruge udenlandske varer, men at de bør udgøre en langt mindre del af det daglige forbrug, end det måske er tilfældet nu.

Lad årstiden variere salatskålens indhold. Hele vinteren og det tidlige forår kan salaten tilberedes af de
danske vintergrønsager   som f.eks. kål, gulerødder, porrer o.s.v. blandet med nødder og frugt. Belle de boskop-æblet giver en dejligt frisk smag i salaten.

Lad grønsager, frugt og brød udgøre den største del af kosten og lad kød/fisk i stedet blive tilbehøret.

De økologiske produkters pris afspejler ganske godt i hvilke mængder de skal indgå i kosten. Produkter fra dyreriget koster mere pr. kg end kornprodukter, grønsager og frugt, men det er også netop kød, ost, smør, æg o.l., vi skal spise mindst af.



INDKØBSMULIGHEDER

Efterhånden har alle dagligvareforretninger et større eller mindre udbud af økologiske varer.
Desuden er der en del gårdbutikker som forhandler økologiske varer. Det er muligt at finde frem til disse ved at søge på nettet med ordet ”stalddørssalg”.
Det er også muligt at få bragt økologiske varer lige til døren fra ”Årstiderne”. ”Årstiderne” findes på nettet under ”www.aarstiderne.com”. Man får varerne bragt i en kasse f.eks. en gang om ugen, og der er vedlagt opskrifter som passer til kassens indhold. Nemmere kan det ikke være. Desværre kommer de endnu ikke over alt i landet.

HVORDAN KAN JEG KENDE DE ØKOLOGISKE VARER ?

Alle danske økologiske avlere, som er godkendt og kontrolleret af staten, må sætte dette mærke,

på deres varer. Det er garanti for, at det er en økologisk produceret vare, man har købt.

Med hensyn til de udenlandske, økologiske varer er man nødt til at have tillid til, at importøren har sikret sig, at varerne nu også er økologiske. De udenlandske økologiske produkter bærer også statens øko-mærke.

ØKOLOGISK AVLET?
De her omtalte regler tager deres udgangspunkt i bestemmelserne og forholdene i Danmark.

Når det gælder grønsager og korn kan man være sikker på, at frøene ikke har været behandlet med f.eks. kviksølv inden de blev sået.

Mod skadedyr må der kun bruges godkendte planteudtræk eller biologiske midler, og bortset fra ganske få undtagelser må der ikke anvendes kemisk fremstillede sprøjtemidler.

Gødningen skal være organisk, og mindst 75% af den skal være økologisk.

For økologiske dyr gælder, at mindst 80 – 90% af foderet skal være økologisk, og det må ikke indeholde antibiotika eller konserveringsmidler.
Fra 2005 skal alt foder være 100% økologisk.

Alle dyr skal have grovfoder året rundt.

Også økologiske dyr kan blive syge og få behov for medicinsk behandling. For de behandlede dyr og produkterne fra dem gælder en tilbageholdelsesfrist. Det betyder at de æg og den mælk dyrene producerer inden for tilbageholdelsesfristen, ikke må sælges til forbrugerne. Denne tilbageholdelsesfrist er 2 til 3 gange længere for økologisk mælk og æg, end den er for tilsvarende ikke-økologiske produkter.

For økologiske slagtedyr, som har fået medicin, er tilbageholdelsesfristen dobbelt så lang og i visse tilfælde tre gange så lang som for ikke-økologiske slagtedyr

Der skal være dagslys i staldene, og alle dyr skal have motion året rundt. De skal på græs i sommerhalvåret. Kvæg over 6 måneder må holdes i bindestald med halmstrøelse, forudsat de får daglig motion.

Grise skal have halm el.l. at ligge i, de må ikke bindes, og halerne må ikke kuperes. Smågrisene må ikke tages fra moderen, før de er 7 uger gamle.

For økologiske høns gælder det at der må være 6 høns på 1 m2 indendørs og udendørs skal hver høne have 4 m2. Der skal være mørkt i stalden om natten og hønsene skal have siddepinde, reder og fri adgang til foder. En flok må højst være på 3000 dyr.
Økologiske høns skal have adgang til grønt område, i det fri. Naturligvis er foderet økologisk.

Når man køber økologiske varer, betaler man for, at dyr og natur bliver behandlet ordentligt, og at man får en vare der er fri for uvedkommende stoffer.

Du er her: Forsiden

Årstidens madopskrifter

Årstidens madopskrifter - April 2010

skrevet af Asta
mandag, 26 april 2010
April er en rigtig lunefuld måned, bedst som man tror at nu er det forår, så bliver det koldt og måske endda snevejr, og alle ideer om at begynde på havearbejde må lægges på hylden. Trods det ustadige vejr pibler det op af jorden med friske spiselige nye skud og blade af brændenælde, mælkebøtte, rabarber og andet godt, og det er helt sikkert, at når fiskehandleren har stenbider, så er det forår. Også lammene på marken varsler forår og godt dansk lammekød. Brug i denne måned Lam: I dag er det muligt at købe dansk lam hele året, fordi man krydser fåreracer som kan læmme på alle årstider og derfor er der ikke de store prisforskelle året igennem. Påskelam er dog en tradition, og derfor får prisen måske en tand i vejret netop på det tidspunkt. Lammekøller og lammekoteletter er nok det, de fleste forbinder med at spise lam. Men prøv også at bruge lammebov som i martsopskrifterne. Lammebryst, spækket med hvidløg, drysset med salt og timian, og derefter langtidsstegt ved 160° er aldeles pragtfuldt. Sæt små kartofler, med skræl, i ovnen samtidig og server en creme fraiche dressing til. Stenbider: Er forårsbebuderen, når det gælder fisk. Den plages ikke af skønhed, men den smager godt, er forholdsvis mager og giver et godt proteintilskud. Og så er den billig. Den fås også røget og det er også en stor delikatesse. Det er kun hannen, der spises. Hunnen - kvabsoen - er for løs i kødet. Stenbiderrogn: Anvendes til at fremstille dansk "kaviar" af. Den er fra naturens hånd svagt rosa og smager bedst, når man selv tilbereder den af den friske rogn. Den friske stenbiderrogn fås i marts, april og maj. Skorzonerrod: Er en velsmagende og billig rodurt, som nok er lidt overset. Den kan minde om hvide asparges, når den er kogt. Hvis man skræller den, inden den koges, bør den lægges i vand med lidt eddike i, så den ikke bliver mørk. Den kan også koges med skræl og derefter pilles, men det kræver en grundig skrubning først for at fjerne al jord. Rabarber: Er allerbedst netop nu og har mange anvendelsesmuligheder. Rabarber står i mange haver og bliver ofte kun brugt som dekorativ staude, så det er sikker muligt at få stilkene gratis. De små røde vinrabarber giver mest smag og farve. Hvis man spiser mange rabarber bør man neutralisere oxalsyren med kalciumklorid eller "non-oxal", som det ofte kaldes, for at undgå at oxalsyren tager kalcium fra kroppen. Brændenælde: Eller "stor nælde", som er dens rigtige navn, er også meget nem at skaffe, ikke hos grønthandleren men i haven eller i skoven. Og så får man masser af jern og C-vitamin helt gratis. Tag gummihandsker på, for den brænder jo, og pluk så de friske nye topskud, som lige stikker op af jorden. Når nældeskuddene er hældt over med kogende vand, så brænder de ikke mere. Friske brændenældetopskud kan holde sig, i en plastpose eller beholder med låg i køleskab i flere dage. Brug dem ligesom i flødestuet spinat (se side xx). Økologisk tip Hent aldrig planter, til spisebrug, i vejkanter og andre trafikerede steder, man ved ikke hvad de indeholder af tungmetaller og andet. Mælkebøtte: Er en vildtvoksende plante, som også trives godt i haver. De unge, friske skud kan anvendes som grønsag. For at gøre mælkebøtteblade sprøde og lækre, er det en fordel at tildække planten, dette bevirker at planten ikke bliver bitter. Ved tilberedning skylles bladene og ribbes eventuelt. De kan anvendes rå i salater eller dampes et par minutter. LAMMEKOTELETTER ( 4 personer ) 4 lammekoteletter, dobbelte eller 8 lammekoteletter, enkelte 2 spsk hvedemel salt og peber krydderier, f.eks paprika eller tørret timian 15 g smør 125 g champignon Tilbehør Råstegte kartofler, salat af kinakål, mælkebøtteblade, spirer, græskarkerner og en olie/eddikedressing. Tilbered først kartoflerne , da lammekoteletterne skal steges på samme pande. Hold dem varme ved at dække dem til med f.eks et viskestykke. Lammekoteletter: Rids koteletterne i kanten, så de ikke buler, når de bliver stegt. Bland mel og krydderier, vend koteletterne heri og steg dem i smørret, på panden, 2-3 min. på hver side. Læg koteletterne ved kartoflerne. Hæld de skivede champignoner på panden og rist dem ved god varme og kom dem over koteletterne. Energiindhold i hele portionen: 3161 kilojoule 1064 kalorier RÅSTEGTE KARTOFLER ( 4 personer ) 1 kg kartofler, store 1/4 dl olie salt og peber Skræl kartoflerne, skær dem i tynde skiver, stave eller terninger, og tør dem i et viskestykke. Hæld olien på panden og varm den op, læg kartoflerne på og steg dem 15-20 min. ved jævn varme. Skru evt. lidt op for varmen til sidst, da kartoflerne skal være sprøde og gyldne. Drys salt og peber på. Energiindhold i hele portionen: 4467 kilojoule 1064 kalorier Økologisk tip Kartoflerne er ikke så spændende på denne årstid. Men smid dem endelig ikke ud - der er mange anvendelsesmuligheder for dem. MARINEREDE SKORZONERRØDDER 6-8 personer 12-15 skorzonerrødder Marinade: ½ dl olie ½ dl dildeddike salt 1 bdt dild Rens skorzonerrødderne grundigt, kog dem 15-20 min. i 1 dl vand, pil skrællen af og lad dem afkøle på et fad. Bland olie, eddike, lidt salt og klippet dild, hæld marinaden over skorzonerrødderne og lad dem trække heri et par timer i køleskab. Server dem til stegt kød, røget laks eller skinke og godt groft brød. Energiindhold i hele portionen: 1981 kilojoule 472 kalorier Tip Lav dildeddike af resten af dilden.
Sidst opdateret ( mandag, 26 april 2010 )