Sund Mad

Der er  ikke noget  religiøst i begrebet  økologisk levevis. Det drejer sig blot om at man  opfatter sig som en del af en større sammenhæng,  hvor hver især  har ansvaret for,  at de kommende generationer får mulighed  for at leve og have det godt. Så enkelt er det.

Økologisk levevis er ovennævnte tanker omsat til praksis, og et af de steder, hvor det for den enkelte er nemmest at gøre noget ved det, er i den daglige husholdning.

Helt konkret medfører bevidst  økologisk levevis også større sundhed for den enkelte. Dels fordi den mindre forurening af naturen fører til mindre forurening af den føde vi indtager, og dels fordi man får  en rigtigere sammensætning af kosten, hvis man lever økologisk bevidst.

Årsagssammenhængen er mangfoldig:
         
Næringsstofferne udnyttes langt bedre, når råvarerne spises frisk tillavede.

Man undgår  mange af  de tilsætningsstoffer,  som er nødvendige for færdigretters udseende, holdbarhed og konsistens.

Man skal  bruge langt færre resurcer  på opbevaring, nedkøling,  transport og  emballering af  råvarerne, når disse  bruges i deres naturlige  høstsæson, og i den region hvor de er dyrket.
                 
Dyr, som opdrættes  efter økologiske principper, har et godt liv , og med  hensyn til kødet undgår man påvirkning af sprøjtegifte og andre miljøskadelige stoffer,  der normalt  anvendes under dyrkning af foderstoffer.   De mennesker, der passer dyrene under økologisk opdræt får formentlig også et bedre liv i kraft af en bedre samvittighed.  

Man  undgår eller  nedsætter  kraftigt forbruget  af sprøjtemidler   og   kunstgødning,   når   korn   og foderstoffer dyrkes  økologisk.  Derved  spares både betydelige  energiresurcer  til fremstilling  af  de pågældende  midler, og  i tilgift  mindskes risikoen for   miljøkatastrofer   og   forurening   af   vort livsnødvendige drikkevand.

At leve  efter økologiske principper  drejer sig ikke  om at lide afsavn, eller spise kedelig  mad. Det drejer sig heller ikke om  at undgå kød  eller om tårnhøje  madbudgetter.  Nej økologisk levevis drejer sig om at opføre sig mere bevidst i dagligdagen med  hensyn til ting,  vi kan gøre lige  så godt ved hjælp af  et mindre energiforbrug og på  basis af renere råvarer og med mindre spild og affald end ellers.
         
         
         
Et  godt sted  at  starte er  i køkkenet,  fordi  det i  det daglige er let  at definere, hvad vi skal  koncentrere os om for få et bedre liv og et bedre miljø.
         
Vi skal være bevidste om:
         
•    at udnytte råvarerne i deres naturlige sæson, for at
undgå unødig opbevaring,

•    hvor de geografisk er frembragt for at undgå unødig
fragt,
         
•    at sikre os, at de er frembragt efter de etiske krav, som et økologisk tænkende menneske stiller
         
•    at ændre lidt ved  opfattelsen af, hvad der er
hovedingredienserne i den daglige mad.
         
         
         
Vores kogebog er skrevet for 'den grønne forbruger', hvilket ikke må forveksles med en, der kun spiser grøntsager.  Den er skrevet  som en  alsidig kogebog for  den, der  gerne vil leve  mere økologisk  bevidst. Derfor  giver bogen  hele vejen igennem  anvisninger på,  hvordan man  opnår  en bedre økologisk levevis i praksis.

Du er her: Forsiden arrow Årstidens madopskrifter arrow Årstidens opskrifter - Juni 2010
  • Decrease font size
  • Default font size
  • Increase font size
Årstidens opskrifter - Juni 2010 PDF Udskriv E-mail
skrevet af Merete   
mandag, 26 april 2010
 

krydderurter

Så blev det sommer. Lange lune sommeraftner som inspirerer til let mad, grill på terrassen eller i haven, skovtur med frokostkurven, eller en tur på stranden.

Grønthandlerbutikken, torvet og køkkenhaven bugner af nye dejlige grønsager, som næsten alle sammen kan anvendes rå, ganske let kogte, eller blancherede. Denne måneds opskrifter er overvejende hurtige og lette.

Brug i denne måned

Hyldeblomster: Springer ud i juni, og af disse dejlige, stærktduftende blomster kan man fremstille en pragtfuld sommerdrik. 

Af de modne hyldeklaser kan man om efteråret lave hyldebærsaft mod vinterens forkølelser.

Nye kartofler: Intet er skønnere end en grydefuld nye, kogte kartofler med koldt smør og masser af hakket persille. Og nydelsen er endnu større, når man er så heldig at kunne  hente dem i egen have.

Helt nyopgravede kartofler ordnes nemt i en aflang pose. Sy f.eks en del af et bukseben fra et par aflagte lærredsbukser sammen i den ene ende. Skyl kartoflerne, hæld dem i posen, evt. med lidt salt, luk for posen med den ene hånd og gnub posen med den anden. Hæld kartoflerne ud og skyld dem, og de er klar til kogning. Nye kartofler indeholder en del C-vitamin, intet fedt og mange gode kulhydrater. De bør indgå som hovedingrediens i de fleste måltider.

Jordbær: De første jordbær kommer sidst i juni, og inden man ser sig om, er sæsonen slut, afhængig af vejret. Hvis man benytter dig af selvpluk-tilbudene, så ved man, hvad der er i bakkerne. Sortér i små bær til syltning og store bær til spisning. Jordbær kan tilberedes på mange måder og er smækfyldte med C-vitaminer.
De forskellige sorter har hver deres særpræg.   
Nogle er syrlige og har en kraftig smag. De egner sig til grød, syltetøj og desserter der kræver tilberedning. Andre er søde og har en mild smag, de kan spises naturel  med fløde på.

 

Fjordrejer: Hører  til  krebsedyrene   og  er  meget  små  i modsætning til dybhavsrejer. Rejerne  fanges ved vore kyster med tangbevoksninger.  Rejerne har højsæson i  juni og juli,men fanges  efterhånden hele  året. Rejer skal  være levende,når de  købes.

Kog rejer således: Kom rejerne i en gryde med kogende vand (brug elkedel). Rør rundt et par gange. Når alle rejerne har skiftet farve - fra grå til lyserøde - er de færdige.
Pil rejer således:  Hold  rejen i  venstre  hånd med  hovedet pegende mod højre. Vip hovedet af  rejen med højre hånd i et snuptag. Fjern  det midterste  stykke ved  at vippe  det fra bugen og  over ryggen. Giv  halen et lille klem  med venstre hånd.
Server friskpillede rejer på et stykke franskbrød med smør. Drys evt. med friskkværnet peber.

Spidskål: Er  ikke en selvstændig kåltype,  men betragtes som en tidlig hvidkål. Den har en  fin, mild smag, og stokken er ikke så træet så man behøver at fjerne den. Spidskål kan bruges rå i salater, kogt, farseret og  stuvet.

Fennikel: Smager af anis, lidt lakridsagtig. Det er både top og de opsvulmede bladskeder, man bruger, enten rå eller kogt. 
Fennikel opfattes sikkert som en eksotisk grønsag på grund af anissmagen, men den fortjener men den fortjener at blive brugt. Den er en god smagsgiver og er en værdifuld grønsag rent ernæringsmæssigt. Der er en del A-vitamin i fennikeltoppen, som desuden er meget dekorativ.


Forårsløg: Er en dejlig lille grønsag, som kan anvendes hel, både løg og top, i f.eks frikassé o.l. eller snittet i salater, ligesom man vil anvende porrer senere på året.


KYLLING MED KRYDDERURTER

( 4 personer)
         
1 stor     kylling
               salt og peber
20 g       smør
1 bdt     persille
2-3        stilke frisk basilikum
2-3        kviste citrontimian
3 dl       vand
2 tsk    maizena
         
Tilbehør
Ovnkogte nye kartofler med persilledrys og aspargessalat.
          
Rens kyllingen  og skyl den  i koldt vand.  Skær  de yderste vingeled af  og læg  dem i  et ovnfast  fad sammen  med evt. indmad. Tør kyllingen  ind- og udvendig og gnid  med salt og peber indeni . Skyl  krydderurterne  og  hak  dem  fint.  Rør  smørret  med krydderurter og læg det inden  i kyllingen. Luk for åbningen med en  kødnål. Gnid kyllingen  udvendig med salt  og peber. Læg kyllingen i det ovnfaste fad. Sæt fadet i en kold ovn,indstil termostaten på 200° og steg kyllingen  ca.  30  min.   Tilsæt  vand  og  steg  kyllingen
yderligere 15 min., sluk ovnen og steg ved eftervarmen endnu 15 min. eller til kyllingen er mør.
Skær kyllingen i  mindre stykker og server  med grønsager og sovs.
         
Sovs: Hæld skyen  fra fadet op i en gryde.  Skum for fedt og jævn skyen med  maizena udrørt i koldt vand og smag til.

Energiindhold incl. kartofler:
kcal pr. person: 658
kJ pr. person: 2762

 

ASPARGESSALAT
         
( 4 personer)
         
300 g      friske grønne asparges
1          hovedsalat
1 bdt      radiser
2          forårsløg
3 spsk     olivenolie
1 spsk     citronsaft
           friskkværnet peber
           friskhakket basilikum
         
Rens alle  grønsagerne. Skær aspargerne i  skrå snitter. Riv
salaten i mindre stykker. Skær  forårsløg og radiser i tynde
skiver.
Pisk olie, citronsaft, peber og basilikum sammen.
Bland alle grønsagerne i en skål og hæld dressingen over.

Energiindhold:
kcal pr. person: 131
kJ pr. person: 549

 

KOLDSKÅL

koldskaal(3-4 personer)

1    æg
3    spsk sukker
1    stang vanille
1 l  kærnemælk

Pisk æg, sukker og vanillekorn skummende. Tilsæt kærnemælken under omrøring. Stil koldskålen i køleskabet indtil den skal spises.

Tip
Skivede friske jordbær i koldskålen er en himmerigsmundfuld.

Energiindhold incl. jordbær:
kcal pr. person: 188
kJ pr. person: 787

Sidst opdateret ( mandag, 26 april 2010 )
 
< Forrige

boeger.jpg Bogen "Mageløs Mad Med Ren Samvittighed"  kan købes og bestilles hos Bog & Idé. Du kan finde din lokale Bog & Idé forretning her.

Ønsker du at læse mere om bogen, skal du klikke her

Føj os til fortrukne