Sund Mad

Kyllinger

Er kun 7-10 uger gamle når de bliver slagtet og skal kun stege/koge ½ - 1 time, afhængig af størrelse. Skærer man fjerkræet ud i mindre stykker bliver kogetiden tilsvarende kortere. Slagtekyllinger tilhører andre racer end ægproducerende høns. De vokser hurtigere og bliver i det hele taget større.
Se nedennævnte forslag til anvendelse af kylling.


Sammenkogte retter af kylling
Del kyllingen ud i 8 stykker, brun dem i lidt smør i en stegegryde, hæld lidt bouillon ved og lad kyllingestykkerne stege videre ved svag varme. Tilsæt efter årstiden forskellige grønsager, tomater, krydderurter o.s.v. i passende mængde. Kom det i på et tidspunkt der er passende, så alt i gryden bliver færdigt samtidig. Giv kartofler, ris, nudler eller brød til.
Man kan også tilsætte f.eks. frugt, ingefær, lidt honning og soyasovs så retten får orientalsk præg, serveret med kokosmel og rosiner.
Eller man kan lade kyllingestykkerne brune i smør med karry,  hvorefter der tilsættes bouillon og hvidkål.
Rist lidt bacon i en gryde først, rist derefter kyllingestykkerne og siden hvidløg, persille og masser af solmodne tomater. Det er en  god sensommerret.
Også de fine nye grønsager, gerne hele hvis de ikke er for store, vil egne sig fint til denne ret.


Lynstegt kyllingekød
Skær lår og vinger af og gem dem  til grill, fondue eller f.eks. ovnstegte kyllingestykker. Skær brystkødet af benet og skær det i meget tynde skiver. Brug det derefter som i opskriften Lynstegte grønsager. Lad evt. kødskiverne marinere 1 time før stegningen i en blanding af f.eks. olie, citron og hakkede krydderurter. Én kylling kan række meget langt i denne ret, afhængig af mængden af de øvrige ingredienser.
Del kyllingeskroget ud i mindre stykker og kog bouillon på det (husk også vingespidserne) i så meget letsaltet vand at det lige netop dækker.


Fondue
Kylling egner sig fint til fondue. Brug hele underlår og vinger. Skær resten af kyllingekødet  af benene og del det ud i mindre stykker. Gerne med skindet på da det også bliver sprødt.
Kog bouillon på skroget, se ovenfor.


Kyllingekød på spid
Del kyllingen ud som til fondue og sæt kødet på spid sammen med små løg, tomater, champignoner, peberfrugt o.s.v., afhængig af årstiden. Mariner evt. kødet først (se oven for). Steg spidene i ovnen eller på grill til kød og urter er møre. Pensl med olie og drys lidt salt på. Giv salat og brød til.


Fyldt kylling
Fyld f.eks. kyllingen med en blanding af hakket kyllingeindmad, svampe, brødkrumme, rørt med lidt fløde og evt. et æg og tilsat krydderurter.
Eller fyld den med en rest ris eller nudler, lidt hakket bacon og krydderurter.
Steg kyllingen på sædvanlig måde, i ovn eller gryde og giv kartofler til. Bag dem i ovnen sammen med kyllingen. Brød og salat hører også til retten.


Koldt kyllingekød
En rest kyllingekød kan indgå som en del af fyldet i gratiner, tærter og pier, eller i en kyllingesalat.
Kyllingesalaten kan tilberedes på flere måder. Del kødet ud i mindre stykker, læg det på en bund af fintstrimlet salat eller julesalat. Lav en dressing af tykmælk og pisket fløde eller creme fraiche smagt til med lidt karry, salt, hvid peber og evt. lidt citron og revet citronskal. Hæld dressingen over kødet og pynt med hårdkogte æggebåde, tomater og f.eks. bladselleri. Giv brød til.
En højsommerkyllingesalat består af kød i små stykker, strimlet salat, radiser, agurker og forårsløg skåret i passende stykker samt en olie/eddikedressing og groft brød.
Koldt kyllingekød, en rest ris, æblestykker med skræl, salat evt. lidt græskarkerner og en citronmarinade er en anden serveringsmulighed.
Bruges årstidens frugt og grønt, en god dressing og et godt  brød, så kan der hurtigt fremtrylles et lækkert måltid af bare lidt koldt kyllingekød.
 

Du er her: Forsiden arrow Slanketip
  • Decrease font size
  • Default font size
  • Increase font size
Slanketips PDF Udskriv E-mail
skrevet af Merete   
mandag, 08 september 2008

 Morgenmad
Dagens første måltid skal være så fyldigt at man kan tillade sig at kalde det et hovedmåltid.
Start fx dagen sådan: Drik et glas vand, mens du laver morgenmad.
Lav havregrød i mikroovnen sådan: Hæld 1 dl havregryn og 2 dl vand op i en lille skål, dæk det til og sæt den i mikroovnen i ca 2 min. Rør rundt og kom udskåret frugt (fx 1 banan) på og ½ glas skummetmælk.
Drik en kop te eller kaffe uden noget i.
Det giver dig ca. 260 kcal / 1100 kJ.
Nu har du startet dagen på en god og mættende måde uden trang til junkfood.

Mellemmåltid
I løbet af dagen vil du sikkert have behov for 2 til 3 mellemmåltider. Mellemmåltiderne skal holde gang i forbrændingen og sørge for at du ikke bliver sulten før næste hovedmåltid.
1 æble giver ca. 60 kcal / 250 kJ
1 banan giver ca. 100 kcal / 400 kJ
½ skive rugbrød giver ca. 60 kcal / 250 kJ
1 grovbolle giver ca. 100 kcal / 400 kJ
1 stk. knækbrød giver ca. 40 kcal /170 kJ
1 gulerod giver ca. 30 kcal / 125 kJ

Til sammenligning
1 stk wienerbrød giver 360 kcal/ 1500 kJ
5 småkager giver ca. 130 kcal / 560 kJ
50 g flødechokolade med nødder giver ca. 290 kcal / 1200 kJ
1 flødeis med chokoladeovertræk giver ca. 145 kcal/ 600 kj

Sørg altid for at have en pose med frugt/grønt eller knæbrød i tasken til og fra arbejde og køb aldrig ind, når du er sulten.

Læg kniv og gaffel mellem hver mundfuld – så varer måltidet længere. Efter 20 min giver din krop dig signal om at du har spist – derfor er det godt at strække måltidet ud over 20 min. Men du skal ikke spise meget, du skal spise langsomt, så mærker du mætheden, før du har spist for meget.

Vidste du at:

1 æble ( 150 g) kun indeholder  366 kJ / 29 kcal

150 g tørret frugt indeholder 2499 kJ / 595 kcal

 

Vidste du at:

Det er langt nemmere at få både børn og voksne til at spise grønsager, fx gulerødder, agurker og blomkål, hvis de er skåret i mundrette bidder.  Også frugten er nemmere at spise, hvis den er skåret ud. Det skal forberedes, så det er nemt at gå til, når man pludselig trænger til noget at spise.

 

 Mælkeprodukter

  • 1 glas (2 dl) sødmælk giver 544 kJ / 130 kcal
  • 1 glas (2 dl) letmælk giver 400 kJ / 95 kcal
  • 1 glas (2 dl) minimælk giver 316 kJ / 75 kcal
  • 1 glas (2 dl) skummetmælk giver 308 kJ /73 kcal
  • 1 glas (2 dl) kærnemælk giver 294 kJ / 70 kcal

1 glas (2 dl) vand til sammenligning giver 0 kilojoule

Det anbefales at drikke ½ liter magert mælkeprodukt om dagen.

 

ENERGI

1 kilojoule (kJ) = 1000 joule = 0,24 kcal

1 kilokalorie (kcal) = 1000 cal = 4,184 kJ ( afrundes til 4,2 kJ)

 

Dejlig yoghurtdrik som mellemmåltid

yoghurtdrik1

Brug 60 - 70 g frugt, fx jordbær, kiwi, melon, hindbær - gerne sidste sommers jordbær og hindbær fra fryseren og gerne en blanding, fx kiwi og melon.
Tilsæt 1½ dl yoghurt naturel og måske lidt honning eller rørsukker hvis det er nødvendigt. Blend med en stavblænder og du har en dejlig drik.

Energiindhold i hele portionen, ca 2½ dl:
672 kJ
160 kcal

Sidst opdateret ( fredag, 19 juni 2009 )
 

boeger.jpg Bogen "Mageløs Mad Med Ren Samvittighed"  kan købes og bestilles hos Bog & Idé. Du kan finde din lokale Bog & Idé forretning her.

Ønsker du at læse mere om bogen, skal du klikke her

Føj os til fortrukne

 
 

Vise ord

Når kosten er forkert, er medicin unyttig. Når kosten er korrekt, er medicin unødvendig.

Gammelt ayurvedisk ordsprog