Sund Mad

Kyllinger

Er kun 7-10 uger gamle når de bliver slagtet og skal kun stege/koge ½ - 1 time, afhængig af størrelse. Skærer man fjerkræet ud i mindre stykker bliver kogetiden tilsvarende kortere. Slagtekyllinger tilhører andre racer end ægproducerende høns. De vokser hurtigere og bliver i det hele taget større.
Se nedennævnte forslag til anvendelse af kylling.

Sammenkogte retter af kylling
Del kyllingen ud i 8 stykker, brun dem i lidt smør i en stegegryde, hæld lidt bouillon ved og lad kyllingestykkerne stege videre ved svag varme. Tilsæt efter årstiden forskellige grønsager, tomater, krydderurter o.s.v. i passende mængde. Kom det i på et tidspunkt der er passende, så alt i gryden bliver færdigt samtidig. Giv kartofler, ris, nudler eller brød til.
Man kan også tilsætte f.eks. frugt, ingefær, lidt honning og soyasovs så retten får orientalsk præg, serveret med kokosmel og rosiner.
Eller man kan lade kyllingestykkerne brune i smør med karry, hvorefter der tilsættes bouillon og hvidkål.
Rist lidt bacon i en gryde først, rist derefter kyllingestykkerne og siden hvidløg, persille og masser af solmodne tomater. Det er en god sensommerret.
Også de fine nye grønsager, gerne hele hvis de ikke er for store, vil egne sig fint til denne ret.

Lynstegt kyllingekød
Skær lår og vinger af og gem dem til grill, fondue eller f.eks. ovnstegte kyllingestykker. Skær brystkødet af benet og skær det i meget tynde skiver. Brug det derefter som i opskriften Lynstegte grønsager. Lad evt. kødskiverne marinere 1 time før stegningen i en blanding af f.eks. olie, citron og hakkede krydderurter. Én kylling kan række meget langt i denne ret, afhængig af mængden af de øvrige ingredienser.
Del kyllingeskroget ud i mindre stykker og kog bouillon på det (husk også vingespidserne) i så meget letsaltet vand at det lige netop dækker.

Fondue
Kylling egner sig fint til fondue. Brug hele underlår og vinger. Skær resten af kyllingekødet af benene og del det ud i mindre stykker. Gerne med skindet på da det også bliver sprødt.
Kog bouillon på skroget, se ovenfor.

Kyllingekød på spid
Del kyllingen ud som til fondue og sæt kødet på spid sammen med små løg, tomater, champignoner, peberfrugt o.s.v., afhængig af årstiden. Mariner evt. kødet først (se oven for). Steg spidene i ovnen eller på grill til kød og urter er møre. Pensl med olie og drys lidt salt på. Giv salat og brød til.

Fyldt kylling
Fyld f.eks. kyllingen med en blanding af hakket kyllingeindmad, svampe, brødkrumme, rørt med lidt fløde og evt. et æg og tilsat krydderurter.
Eller fyld den med en rest ris eller nudler, lidt hakket bacon og krydderurter.
Steg kyllingen på sædvanlig måde, i ovn eller gryde og giv kartofler til. Bag dem i ovnen sammen med kyllingen. Brød og salat hører også til retten.

Koldt kyllingekød
En rest kyllingekød kan indgå som en del af fyldet i gratiner, tærter og pier, eller i en kyllingesalat.
Kyllingesalaten kan tilberedes på flere måder. Del kødet ud i mindre stykker, læg det på en bund af fintstrimlet salat eller julesalat. Lav en dressing af tykmælk og pisket fløde eller creme fraiche smagt til med lidt karry, salt, hvid peber og evt. lidt citron og revet citronskal. Hæld dressingen over kødet og pynt med hårdkogte æggebåde, tomater og f.eks. bladselleri. Giv brød til.
En højsommerkyllingesalat består af kød i små stykker, strimlet salat, radiser, agurker og forårsløg skåret i passende stykker samt en olie/eddikedressing og groft brød.
Koldt kyllingekød, en rest ris, æblestykker med skræl, salat evt. lidt græskarkerner og en citronmarinade er en anden serveringsmulighed.
Bruges årstidens frugt og grønt, en god dressing og et godt brød, så kan der hurtigt fremtrylles et lækkert måltid af bare lidt koldt kyllingekød.

Du er her: Forsiden

Om Forfatterne

Om forfatterne

Merete Broksø

Ernærings- og husholdningsøkonom, slankekonsulent, kogebogsforfatter og kostvejleder. Arbejder freelance som kostvejleder i Roskilde i samarbejde med Asta Rasmussen. I 2008 – 09 har jeg haft en del private kunder, som jeg har vejledt gennem en slankeperiode med ønskede vægttab til følge.
Sideløbende har jeg holdt oplæg om sund mad i forskellige foreninger for såvel voksne som børn. I vinteren 2008 har jeg haft et slankehold i Roskilde Aftenskole.
Indtil 2008 har jeg arbejdet som udviklingskonsulent med faglig og pædagogisk udvikling, samt som kompetencekonsulent i Center for kompetenceudvikling af flygtninge og indvandrere på Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen.
Fra 1980 – 2007 har jeg været ansat på Uddannelsescentret i Roskilde – Slagteriskolen først som faglærer på detailslagteruddannelsen, senere på ernæringsassistent-uddannelsen. I en periode på 5 år var jeg udlånt som forbrugerkonsulent i et stort varehus i Roskilde, hvor jeg udarbejdede artikler om ernæring og mad til den lokale ugeavis. Desuden stod jeg for kurser for butikspersonalet i ernæring og underviste i aktuelle forbrugeroplysnings emner.
I en anden periode var jeg udlånt som konsulent i forbrugerinformationsafdelingen på Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde. Der arbejdede jeg med opskriftsudvikling og informationsmateriale inden for kød, samt kursusvirksomhed for storkøkkenpersonale i kød og ernæring.
Har tidligere arbejdet som oplysningskonsulent i Forbrugerstyrelsen inden for ernæring, madlavning og kostplanlægning i en fem årig periode. I en periode har jeg undervist i hjemkundskab i folkeskolen, samt i aftenskolen i faget finere madlavning.
I min fritid har jeg i to år været redaktør af forbrugerprogrammet Mad, Mennesker og Miljø på en af Roskildes lokalradioer.

Asta Rasmussen

Uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Ankerhus. Arbejdede derefter som folkeskolelærer. Senere læreruddannet fra Holbæk seminarium.
I folkeskolen har jeg undervist i hjemkundskab og søgt at bringe faget ind i en naturlig sammenhæng med de øvrige fag.
Fra 1988 - 90 forlod jeg folkeskolen for at arbejde med økologisk landbrug.
Derefter arbejdede jeg freelance på Slagteriernes Forskningsinstitut med bl.a. opskriftsudvikling, forberedelse til dyrskue i Roskilde, diverse udstillinger og andre spændende ting.
Senere var jeg med til at indrette og opbygge konceptet omkring et husmandsbrug fra 1927, som er en del af ”Andelslandsbyen Nyvang” ved Holbæk.
Da produktionsskolen Maglehøj i Tølløse skulle etableres, var jeg med fra starten, hvor især opbygning af køkkenet, som jeg var værkstedsleder for, var mit ansvarsområde.
Har i en 7-åig periode været viceskoleinspektør og fik en skolelederuddannelse fra Den Kommunale Højskole i Grenå.
Arbejdede indtil 2008 igen som folkeskolelærer.
Arbejder nu freelance med kostvejledning i samarbejde med Merete Broksø.