


| Økologisk levevis |
|
|
|
| skrevet af Merete og Asta | |
| onsdag, 13 februar 2008 | |
|
Der er ikke noget religiøst i begrebet økologisk levevis. Det drejer sig blot om at man opfatter sig som en del af en større sammenhæng, hvor hver især har ansvaret for, at de kommende generationer får mulighed for at leve og have det godt. Så enkelt er det. Økologisk levevis er ovennævnte tanker omsat til praksis, og et af de steder, hvor det for den enkelte er nemmest at gøre noget ved det, er i den daglige husholdning. Helt konkret medfører bevidst økologisk levevis også større sundhed for den enkelte. Dels fordi den mindre forurening af naturen fører til mindre forurening af den føde vi indtager, og dels fordi man får en rigtigere sammensætning af kosten, hvis man lever økologisk bevidst.
Årsagssammenhængen er mangfoldig: Man undgår mange af de tilsætningsstoffer, som er nødvendige for færdigretters udseende, holdbarhed og konsistens.
Man skal bruge langt færre resurcer på opbevaring, nedkøling, transport og emballering af råvarerne, når disse bruges i deres naturlige høstsæson, og i den region hvor de er dyrket. Man undgår eller nedsætter kraftigt forbruget af sprøjtemidler og kunstgødning, når korn og foderstoffer dyrkes økologisk. Derved spares både betydelige energiresurcer til fremstilling af de pågældende midler, og i tilgift mindskes risikoen for miljøkatastrofer og forurening af vort livsnødvendige drikkevand.
At leve efter økologiske principper drejer sig ikke om at lide afsavn, eller spise kedelig mad. Det drejer sig heller ikke om at undgå kød eller om tårnhøje madbudgetter. Nej økologisk levevis drejer sig om at opføre sig mere bevidst i dagligdagen med hensyn til ting, vi kan gøre lige så godt ved hjælp af et mindre energiforbrug og på basis af renere råvarer og med mindre spild og affald end ellers. |
|
| Sidst opdateret ( onsdag, 11 marts 2009 ) |
| < Forrige | Næste > |
|---|
Bogen "Mageløs Mad Med Ren Samvittighed" kan købes og bestilles hos Bog & Idé. Du kan finde din lokale Bog & Idé forretning her.
Ønsker du at læse mere om bogen, skal du klikke her.
| Sund mad & kostvejledning |
| Økologisk levevis |
| Sund mad & opskrifter |
| Råvareøkonomi |
| Råvareleksikon |
| Økologi og råvarer |
| Årstidens madopskrifter |
| Downloads |
| Slanketip |
| Kostvejledning |
| Slankeforløb |
| Vejledning om måltider |
| Udregn dit BMI |
| Downloads |
| Konsulentopgaver |
“Den der har sundhed har håb, og den der har håb har alt.”