Sund Mad

Kyllinger

Er kun 7-10 uger gamle når de bliver slagtet og skal kun stege/koge ½ - 1 time, afhængig af størrelse. Skærer man fjerkræet ud i mindre stykker bliver kogetiden tilsvarende kortere. Slagtekyllinger tilhører andre racer end ægproducerende høns. De vokser hurtigere og bliver i det hele taget større.
Se nedennævnte forslag til anvendelse af kylling.

Sammenkogte retter af kylling
Del kyllingen ud i 8 stykker, brun dem i lidt smør i en stegegryde, hæld lidt bouillon ved og lad kyllingestykkerne stege videre ved svag varme. Tilsæt efter årstiden forskellige grønsager, tomater, krydderurter o.s.v. i passende mængde. Kom det i på et tidspunkt der er passende, så alt i gryden bliver færdigt samtidig. Giv kartofler, ris, nudler eller brød til.
Man kan også tilsætte f.eks. frugt, ingefær, lidt honning og soyasovs så retten får orientalsk præg, serveret med kokosmel og rosiner.
Eller man kan lade kyllingestykkerne brune i smør med karry, hvorefter der tilsættes bouillon og hvidkål.
Rist lidt bacon i en gryde først, rist derefter kyllingestykkerne og siden hvidløg, persille og masser af solmodne tomater. Det er en god sensommerret.
Også de fine nye grønsager, gerne hele hvis de ikke er for store, vil egne sig fint til denne ret.

Lynstegt kyllingekød
Skær lår og vinger af og gem dem til grill, fondue eller f.eks. ovnstegte kyllingestykker. Skær brystkødet af benet og skær det i meget tynde skiver. Brug det derefter som i opskriften Lynstegte grønsager. Lad evt. kødskiverne marinere 1 time før stegningen i en blanding af f.eks. olie, citron og hakkede krydderurter. Én kylling kan række meget langt i denne ret, afhængig af mængden af de øvrige ingredienser.
Del kyllingeskroget ud i mindre stykker og kog bouillon på det (husk også vingespidserne) i så meget letsaltet vand at det lige netop dækker.

Fondue
Kylling egner sig fint til fondue. Brug hele underlår og vinger. Skær resten af kyllingekødet af benene og del det ud i mindre stykker. Gerne med skindet på da det også bliver sprødt.
Kog bouillon på skroget, se ovenfor.

Kyllingekød på spid
Del kyllingen ud som til fondue og sæt kødet på spid sammen med små løg, tomater, champignoner, peberfrugt o.s.v., afhængig af årstiden. Mariner evt. kødet først (se oven for). Steg spidene i ovnen eller på grill til kød og urter er møre. Pensl med olie og drys lidt salt på. Giv salat og brød til.

Fyldt kylling
Fyld f.eks. kyllingen med en blanding af hakket kyllingeindmad, svampe, brødkrumme, rørt med lidt fløde og evt. et æg og tilsat krydderurter.
Eller fyld den med en rest ris eller nudler, lidt hakket bacon og krydderurter.
Steg kyllingen på sædvanlig måde, i ovn eller gryde og giv kartofler til. Bag dem i ovnen sammen med kyllingen. Brød og salat hører også til retten.

Koldt kyllingekød
En rest kyllingekød kan indgå som en del af fyldet i gratiner, tærter og pier, eller i en kyllingesalat.
Kyllingesalaten kan tilberedes på flere måder. Del kødet ud i mindre stykker, læg det på en bund af fintstrimlet salat eller julesalat. Lav en dressing af tykmælk og pisket fløde eller creme fraiche smagt til med lidt karry, salt, hvid peber og evt. lidt citron og revet citronskal. Hæld dressingen over kødet og pynt med hårdkogte æggebåde, tomater og f.eks. bladselleri. Giv brød til.
En højsommerkyllingesalat består af kød i små stykker, strimlet salat, radiser, agurker og forårsløg skåret i passende stykker samt en olie/eddikedressing og groft brød.
Koldt kyllingekød, en rest ris, æblestykker med skræl, salat evt. lidt græskarkerner og en citronmarinade er en anden serveringsmulighed.
Bruges årstidens frugt og grønt, en god dressing og et godt brød, så kan der hurtigt fremtrylles et lækkert måltid af bare lidt koldt kyllingekød.

Du er her: Forsiden

Økologisk levevis

skrevet af Merete og Asta
onsdag, 13 februar 2008
Der er ikke noget religiøst i begrebet økologisk levevis. Det drejer sig blot om at man opfatter sig som en del af en større sammenhæng, hvor hver især har ansvaret for, at de kommende generationer får mulighed for at leve og have det godt. Så enkelt er det. Økologisk levevis er ovennævnte tanker omsat til praksis, og et af de steder, hvor det for den enkelte er nemmest at gøre noget ved det, er i den daglige husholdning. Helt konkret medfører bevidst økologisk levevis også større sundhed for den enkelte. Dels fordi den mindre forurening af naturen fører til mindre forurening af den føde vi indtager, og dels fordi man får en rigtigere sammensætning af kosten, hvis man lever økologisk bevidst. Årsagssammenhængen er mangfoldig: Næringsstofferne udnyttes langt bedre, når råvarerne spises frisk tillavede. Man undgår mange af de tilsætningsstoffer, som er nødvendige for færdigretters udseende, holdbarhed og konsistens. Man skal bruge langt færre resurcer på opbevaring, nedkøling, transport og emballering af råvarerne, når disse bruges i deres naturlige høstsæson, og i den region hvor de er dyrket. Dyr, som opdrættes efter økologiske principper, har et godt liv , og med hensyn til kødet undgår man påvirkning af sprøjtegifte og andre miljøskadelige stoffer, der normalt anvendes under dyrkning af foderstoffer. De mennesker, der passer dyrene under økologisk opdræt får formentlig også et bedre liv i kraft af en bedre samvittighed. Man undgår eller nedsætter kraftigt forbruget af sprøjtemidler og kunstgødning, når korn og foderstoffer dyrkes økologisk. Derved spares både betydelige energiresurcer til fremstilling af de pågældende midler, og i tilgift mindskes risikoen for miljøkatastrofer og forurening af vort livsnødvendige drikkevand. At leve efter økologiske principper drejer sig ikke om at lide afsavn, eller spise kedelig mad. Det drejer sig heller ikke om at undgå kød eller om tårnhøje madbudgetter. Nej økologisk levevis drejer sig om at opføre sig mere bevidst i dagligdagen med hensyn til ting, vi kan gøre lige så godt ved hjælp af et mindre energiforbrug og på basis af renere råvarer og med mindre spild og affald end ellers. Et godt sted at starte er i køkkenet, fordi det i det daglige er let at definere, hvad vi skal koncentrere os om for få et bedre liv og et bedre miljø. Vi skal være bevidste om: • at udnytte råvarerne i deres naturlige sæson, for at undgå unødig opbevaring, • hvor de geografisk er frembragt for at undgå unødig fragt, • at sikre os, at de er frembragt efter de etiske krav, som et økologisk tænkende menneske stiller • at ændre lidt ved opfattelsen af, hvad der er hovedingredienserne i den daglige mad. Vores kogebog er skrevet for 'den grønne forbruger', hvilket ikke må forveksles med en, der kun spiser grøntsager. Den er skrevet som en alsidig kogebog for den, der gerne vil leve mere økologisk bevidst. Derfor giver bogen hele vejen igennem anvisninger på, hvordan man opnår en bedre økologisk levevis i praksis.
Sidst opdateret ( onsdag, 11 marts 2009 )