Sund Mad

Råvarevalg
Generelt må man sige, at det er billigst og sundest at bruge råvarer, der er så lidt forarbejdede som muligt.
Det er nemt,  men ikke altid billigt, at leve  af færdigretter, og man  har  ikke  selv  haft  indflydelse  på sammensætningen  af råvarer og brugen af tilsætningsstoffer.
Det er  billigst at bruge  danske råvarer, når der  er sæson for  dem,  og  i  højsæsonen er  råvarerne  også  friske  og sundest.
Råvarer,  som  f.eks.  agurker  i  januar  eller  jordbær  i februar,  fremstillet ved  hjælp  af kunstig  lys, varme  og kunstgødning, eller bare hentet  langvejs fra, er langt mere resursekrævende end de danske økologiske råvarer.
         
Når der  f.eks. er  danske jordbær på  markedet, så  spis og sylt  masser af  dem, og  hav så  tålmodighed til  næste års danske sæson, frem for at købe jordbær bragt hertil med fly.
         
Det betyder  naturligvis ikke, at  man helt skal  undlade at bruge  udenlandske varer,  men  at de  bør  udgøre en  langt mindre  del  af  det  daglige  forbrug,  end  det  måske  er tilfældet nu.
         
Lad årstiden variere salatskålens  indhold. Hele vinteren og det  tidlige  forår kan  salaten  tilberedes  af de 
danske vintergrønsager   som f.eks. kål,  gulerødder, porrer o.s.v. blandet  med nødder  og frugt. Belle  de boskop-æblet giver en dejligt frisk smag i salaten.
         
Lad  grønsager, frugt  og  brød udgøre  den  største del  af kosten og lad kød/fisk i  stedet blive tilbehøret.
         
De økologiske produkters pris afspejler ganske godt i hvilke mængder  de skal  indgå  i kosten.  Produkter fra  dyreriget koster mere  pr. kg  end kornprodukter, grønsager  og frugt, men det er også netop kød, ost, smør, æg o.l., vi skal spise mindst af.
         
         

INDKØBSMULIGHEDER

Efterhånden har alle dagligvareforretninger et større eller mindre udbud af økologiske varer.
Desuden er der en del gårdbutikker som forhandler økologiske varer. Det er muligt at finde frem til disse ved at søge på nettet med ordet ”stalddørssalg”.
Det er også muligt at få bragt økologiske varer lige til døren fra ”Årstiderne”. ”Årstiderne” findes på nettet under ”www.aarstiderne.com”. Man får varerne bragt i en kasse f.eks. en gang om ugen, og der er vedlagt opskrifter som passer til kassens indhold. Nemmere kan det ikke være. Desværre kommer de endnu ikke over alt i landet.




HVORDAN KAN JEG KENDE DE ØKOLOGISKE VARER ?

Alle danske økologiske avlere, som er godkendt og kontrolleret af staten, må sætte dette mærke, 


på deres varer. Det er garanti for, at det er en økologisk produceret vare, man har købt.

Med hensyn til de udenlandske, økologiske varer er man nødt til at have tillid til, at importøren har sikret sig, at varerne nu også er økologiske. De udenlandske økologiske produkter bærer også statens øko-mærke.


ØKOLOGISK AVLET?
De her omtalte regler tager deres udgangspunkt i bestemmelserne og forholdene i Danmark.

Når det gælder grønsager og korn kan man være sikker på, at frøene ikke har været behandlet med f.eks. kviksølv inden de blev sået.

Mod skadedyr må der kun bruges godkendte planteudtræk eller biologiske midler, og bortset fra ganske få undtagelser må der ikke anvendes kemisk fremstillede sprøjtemidler.

Gødningen skal være organisk, og mindst 75% af den skal være økologisk.

For økologiske dyr gælder, at mindst 80 – 90% af foderet skal være økologisk, og det må ikke indeholde antibiotika eller konserveringsmidler.
Fra 2005 skal alt foder være 100% økologisk.

Alle dyr skal have grovfoder året rundt.

Også økologiske dyr kan blive syge og få behov for medicinsk behandling. For de behandlede dyr og produkterne fra dem gælder en tilbageholdelsesfrist. Det betyder at de æg og den mælk dyrene producerer inden for tilbageholdelsesfristen, ikke må sælges til forbrugerne. Denne tilbageholdelsesfrist er 2 til 3 gange længere for økologisk mælk og æg, end den er for tilsvarende ikke-økologiske produkter.

For økologiske slagtedyr, som har fået medicin, er tilbageholdelsesfristen dobbelt så lang og i visse tilfælde tre gange så lang som for ikke-økologiske slagtedyr

Der skal være dagslys i staldene, og alle dyr skal have motion året rundt. De skal på græs i sommerhalvåret. Kvæg over 6 måneder må holdes i bindestald med halmstrøelse, forudsat de får daglig motion.

Grise skal have halm el.l. at ligge i, de må ikke bindes, og halerne må ikke kuperes. Smågrisene må ikke tages fra moderen, før de er 7 uger gamle.

For økologiske høns gælder det at der må være 6 høns på 1 m2 indendørs og udendørs skal hver høne have 4 m2. Der skal være mørkt i stalden om natten og hønsene skal have siddepinde, reder og fri adgang til foder. En flok må højst være på 3000 dyr.
Økologiske  høns skal have adgang  til grønt  område, i  det fri. Naturligvis er foderet økologisk.

Når man køber økologiske varer, betaler man for, at dyr og natur bliver behandlet ordentligt, og at man  får en vare der er fri for uvedkommende stoffer.