Sund Mad

Råvarevalg
Generelt må man sige, at det er billigst og sundest at bruge råvarer, der er så lidt forarbejdede som muligt.
Det er nemt,  men ikke altid billigt, at leve  af færdigretter, og man  har  ikke  selv  haft  indflydelse  på sammensætningen  af råvarer og brugen af tilsætningsstoffer.
Det er  billigst at bruge  danske råvarer, når der  er sæson for  dem,  og  i  højsæsonen er  råvarerne  også  friske  og sundest.
Råvarer,  som  f.eks.  agurker  i  januar  eller  jordbær  i februar,  fremstillet ved  hjælp  af kunstig  lys, varme  og kunstgødning, eller bare hentet  langvejs fra, er langt mere resursekrævende end de danske økologiske råvarer.
         
Når der  f.eks. er  danske jordbær på  markedet, så  spis og sylt  masser af  dem, og  hav så  tålmodighed til  næste års danske sæson, frem for at købe jordbær bragt hertil med fly.
         
Det betyder  naturligvis ikke, at  man helt skal  undlade at bruge  udenlandske varer,  men  at de  bør  udgøre en  langt mindre  del  af  det  daglige  forbrug,  end  det  måske  er tilfældet nu.
         
Lad årstiden variere salatskålens  indhold. Hele vinteren og det  tidlige  forår kan  salaten  tilberedes  af de 
danske vintergrønsager   som f.eks. kål,  gulerødder, porrer o.s.v. blandet  med nødder  og frugt. Belle  de boskop-æblet giver en dejligt frisk smag i salaten.
         
Lad  grønsager, frugt  og  brød udgøre  den  største del  af kosten og lad kød/fisk i  stedet blive tilbehøret.
         
De økologiske produkters pris afspejler ganske godt i hvilke mængder  de skal  indgå  i kosten.  Produkter fra  dyreriget koster mere  pr. kg  end kornprodukter, grønsager  og frugt, men det er også netop kød, ost, smør, æg o.l., vi skal spise mindst af.
         
         

INDKØBSMULIGHEDER

Efterhånden har alle dagligvareforretninger et større eller mindre udbud af økologiske varer.
Desuden er der en del gårdbutikker som forhandler økologiske varer. Det er muligt at finde frem til disse ved at søge på nettet med ordet ”stalddørssalg”.
Det er også muligt at få bragt økologiske varer lige til døren fra ”Årstiderne”. ”Årstiderne” findes på nettet under ”www.aarstiderne.com”. Man får varerne bragt i en kasse f.eks. en gang om ugen, og der er vedlagt opskrifter som passer til kassens indhold. Nemmere kan det ikke være. Desværre kommer de endnu ikke over alt i landet.




HVORDAN KAN JEG KENDE DE ØKOLOGISKE VARER ?

Alle danske økologiske avlere, som er godkendt og kontrolleret af staten, må sætte dette mærke, 


på deres varer. Det er garanti for, at det er en økologisk produceret vare, man har købt.

Med hensyn til de udenlandske, økologiske varer er man nødt til at have tillid til, at importøren har sikret sig, at varerne nu også er økologiske. De udenlandske økologiske produkter bærer også statens øko-mærke.


ØKOLOGISK AVLET?
De her omtalte regler tager deres udgangspunkt i bestemmelserne og forholdene i Danmark.

Når det gælder grønsager og korn kan man være sikker på, at frøene ikke har været behandlet med f.eks. kviksølv inden de blev sået.

Mod skadedyr må der kun bruges godkendte planteudtræk eller biologiske midler, og bortset fra ganske få undtagelser må der ikke anvendes kemisk fremstillede sprøjtemidler.

Gødningen skal være organisk, og mindst 75% af den skal være økologisk.

For økologiske dyr gælder, at mindst 80 – 90% af foderet skal være økologisk, og det må ikke indeholde antibiotika eller konserveringsmidler.
Fra 2005 skal alt foder være 100% økologisk.

Alle dyr skal have grovfoder året rundt.

Også økologiske dyr kan blive syge og få behov for medicinsk behandling. For de behandlede dyr og produkterne fra dem gælder en tilbageholdelsesfrist. Det betyder at de æg og den mælk dyrene producerer inden for tilbageholdelsesfristen, ikke må sælges til forbrugerne. Denne tilbageholdelsesfrist er 2 til 3 gange længere for økologisk mælk og æg, end den er for tilsvarende ikke-økologiske produkter.

For økologiske slagtedyr, som har fået medicin, er tilbageholdelsesfristen dobbelt så lang og i visse tilfælde tre gange så lang som for ikke-økologiske slagtedyr

Der skal være dagslys i staldene, og alle dyr skal have motion året rundt. De skal på græs i sommerhalvåret. Kvæg over 6 måneder må holdes i bindestald med halmstrøelse, forudsat de får daglig motion.

Grise skal have halm el.l. at ligge i, de må ikke bindes, og halerne må ikke kuperes. Smågrisene må ikke tages fra moderen, før de er 7 uger gamle.

For økologiske høns gælder det at der må være 6 høns på 1 m2 indendørs og udendørs skal hver høne have 4 m2. Der skal være mørkt i stalden om natten og hønsene skal have siddepinde, reder og fri adgang til foder. En flok må højst være på 3000 dyr.
Økologiske  høns skal have adgang  til grønt  område, i  det fri. Naturligvis er foderet økologisk.

Når man køber økologiske varer, betaler man for, at dyr og natur bliver behandlet ordentligt, og at man  får en vare der er fri for uvedkommende stoffer.  
Du er her: Forsiden arrow Råvareøkonomi
  • Decrease font size
  • Default font size
  • Increase font size
Råvareøkonomi PDF Udskriv E-mail
skrevet af Merete og Asta   
tirsdag, 31 marts 2009

Kyllinger

Er kun 7-10 uger gamle når de bliver slagtet og skal kun stege/koge ½ - 1 time, afhængig af størrelse. Skærer man fjerkræet ud i mindre stykker bliver kogetiden tilsvarende kortere. Slagtekyllinger tilhører andre racer end ægproducerende høns. De vokser hurtigere og bliver i det hele taget større.
Se nedennævnte forslag til anvendelse af kylling.


Sammenkogte retter af kylling
Del kyllingen ud i 8 stykker, brun dem i lidt smør i en stegegryde, hæld lidt bouillon ved og lad kyllingestykkerne stege videre ved svag varme. Tilsæt efter årstiden forskellige grønsager, tomater, krydderurter o.s.v. i passende mængde. Kom det i på et tidspunkt der er passende, så alt i gryden bliver færdigt samtidig. Giv kartofler, ris, nudler eller brød til.
Man kan også tilsætte f.eks. frugt, ingefær, lidt honning og soyasovs så retten får orientalsk præg, serveret med kokosmel og rosiner.
Eller man kan lade kyllingestykkerne brune i smør med karry,  hvorefter der tilsættes bouillon og hvidkål.
Rist lidt bacon i en gryde først, rist derefter kyllingestykkerne og siden hvidløg, persille og masser af solmodne tomater. Det er en  god sensommerret.
Også de fine nye grønsager, gerne hele hvis de ikke er for store, vil egne sig fint til denne ret.


Lynstegt kyllingekød
Skær lår og vinger af og gem dem  til grill, fondue eller f.eks. ovnstegte kyllingestykker. Skær brystkødet af benet og skær det i meget tynde skiver. Brug det derefter som i opskriften Lynstegte grønsager. Lad evt. kødskiverne marinere 1 time før stegningen i en blanding af f.eks. olie, citron og hakkede krydderurter. Én kylling kan række meget langt i denne ret, afhængig af mængden af de øvrige ingredienser.
Del kyllingeskroget ud i mindre stykker og kog bouillon på det (husk også vingespidserne) i så meget letsaltet vand at det lige netop dækker.


Fondue
Kylling egner sig fint til fondue. Brug hele underlår og vinger. Skær resten af kyllingekødet  af benene og del det ud i mindre stykker. Gerne med skindet på da det også bliver sprødt.
Kog bouillon på skroget, se ovenfor.


Kyllingekød på spid
Del kyllingen ud som til fondue og sæt kødet på spid sammen med små løg, tomater, champignoner, peberfrugt o.s.v., afhængig af årstiden. Mariner evt. kødet først (se oven for). Steg spidene i ovnen eller på grill til kød og urter er møre. Pensl med olie og drys lidt salt på. Giv salat og brød til.


Fyldt kylling
Fyld f.eks. kyllingen med en blanding af hakket kyllingeindmad, svampe, brødkrumme, rørt med lidt fløde og evt. et æg og tilsat krydderurter.
Eller fyld den med en rest ris eller nudler, lidt hakket bacon og krydderurter.
Steg kyllingen på sædvanlig måde, i ovn eller gryde og giv kartofler til. Bag dem i ovnen sammen med kyllingen. Brød og salat hører også til retten.


Koldt kyllingekød
En rest kyllingekød kan indgå som en del af fyldet i gratiner, tærter og pier, eller i en kyllingesalat.
Kyllingesalaten kan tilberedes på flere måder. Del kødet ud i mindre stykker, læg det på en bund af fintstrimlet salat eller julesalat. Lav en dressing af tykmælk og pisket fløde eller creme fraiche smagt til med lidt karry, salt, hvid peber og evt. lidt citron og revet citronskal. Hæld dressingen over kødet og pynt med hårdkogte æggebåde, tomater og f.eks. bladselleri. Giv brød til.
En højsommerkyllingesalat består af kød i små stykker, strimlet salat, radiser, agurker og forårsløg skåret i passende stykker samt en olie/eddikedressing og groft brød.
Koldt kyllingekød, en rest ris, æblestykker med skræl, salat evt. lidt græskarkerner og en citronmarinade er en anden serveringsmulighed.
Bruges årstidens frugt og grønt, en god dressing og et godt  brød, så kan der hurtigt fremtrylles et lækkert måltid af bare lidt koldt kyllingekød.
 

Sidst opdateret ( tirsdag, 31 marts 2009 )
 
< Forrige   Næste >

boeger.jpg Bogen "Mageløs Mad Med Ren Samvittighed"  kan købes og bestilles hos Bog & Idé. Du kan finde din lokale Bog & Idé forretning her.

Ønsker du at læse mere om bogen, skal du klikke her

Føj os til fortrukne

 
 

Vise ord

Når kosten er forkert, er medicin unyttig. Når kosten er korrekt, er medicin unødvendig.

Gammelt ayurvedisk ordsprog