Sund Mad

Økologisk levevis

Der er ikke noget religiøst i begrebet økologisk levevis. Det drejer sig blot om at man opfatter sig som en del af en større sammenhæng, hvor hver især har ansvaret for, at de kommende generationer får mulighed for at leve og have det godt. Så enkelt er det.

Økologisk levevis er ovennævnte tanker omsat til praksis, og et af de steder, hvor det for den enkelte er nemmest at gøre noget ved det, er i den daglige husholdning.

Helt konkret medfører bevidst økologisk levevis også større sundhed for den enkelte. Dels fordi den mindre forurening af naturen fører til mindre forurening af den føde vi indtager, og dels fordi man får en rigtigere sammensætning af kosten, hvis man lever økologisk bevidst.

Årsagssammenhængen er mangfoldig:

Næringsstofferne udnyttes langt bedre, når råvarerne spises frisk tillavede.

Man undgår mange af de tilsætningsstoffer, som er nødvendige for færdigretters udseende, holdbarhed og konsistens.

Man skal bruge langt færre resurcer på opbevaring, nedkøling, transport og emballering af råvarerne, når disse bruges i deres naturlige høstsæson, og i den region hvor de er dyrket.

Dyr, som opdrættes efter økologiske principper, har et godt liv , og med hensyn til kødet undgår man påvirkning af sprøjtegifte og andre miljøskadelige stoffer, der normalt anvendes under dyrkning af foderstoffer. De mennesker, der passer dyrene under økologisk opdræt får formentlig også et bedre liv i kraft af en bedre samvittighed.

Man undgår eller nedsætter kraftigt forbruget af sprøjtemidler og kunstgødning, når korn og foderstoffer dyrkes økologisk. Derved spares både betydelige energiresurcer til fremstilling af de pågældende midler, og i tilgift mindskes risikoen for miljøkatastrofer og forurening af vort livsnødvendige drikkevand.

At leve efter økologiske principper drejer sig ikke om at lide afsavn, eller spise kedelig mad. Det drejer sig heller ikke om at undgå kød eller om tårnhøje madbudgetter. Nej økologisk levevis drejer sig om at opføre sig mere bevidst i dagligdagen med hensyn til ting, vi kan gøre lige så godt ved hjælp af et mindre energiforbrug og på basis af renere råvarer og med mindre spild og affald end ellers.



Et godt sted at starte er i køkkenet, fordi det i det daglige er let at definere, hvad vi skal koncentrere os om for få et bedre liv og et bedre miljø.

Vi skal være bevidste om:

•    at udnytte råvarerne i deres naturlige sæson, for at
undgå unødig opbevaring,

•    hvor de geografisk er frembragt for at undgå unødig
fragt,

•    at sikre os, at de er frembragt efter de etiske krav, som et økologisk tænkende menneske stiller

•    at ændre lidt ved opfattelsen af, hvad der er
hovedingredienserne i den daglige mad.



Vores kogebog er skrevet for 'den grønne forbruger', hvilket ikke må forveksles med en, der kun spiser grøntsager. Den er skrevet som en alsidig kogebog for den, der gerne vil leve mere økologisk bevidst. Derfor giver bogen hele vejen igennem anvisninger på, hvordan man opnår en bedre økologisk levevis i praksis.

Du er her: Forsiden

Økologi og råvarer

skrevet af Merete og Asta
onsdag, 13 februar 2008
Råvarevalg Generelt må man sige, at det er billigst og sundest at bruge råvarer, der er så lidt forarbejdede som muligt. Det er nemt, men ikke altid billigt, at leve af færdigretter, og man har ikke selv haft indflydelse på sammensætningen af råvarer og brugen af tilsætningsstoffer. Det er billigst at bruge danske råvarer, når der er sæson for dem, og i højsæsonen er råvarerne også friske og sundest. Råvarer, som f.eks. agurker i januar eller jordbær i februar, fremstillet ved hjælp af kunstig lys, varme og kunstgødning, eller bare hentet langvejs fra, er langt mere resursekrævende end de danske økologiske råvarer. Når der f.eks. er danske jordbær på markedet, så spis og sylt masser af dem, og hav så tålmodighed til næste års danske sæson, frem for at købe jordbær bragt hertil med fly. Det betyder naturligvis ikke, at man helt skal undlade at bruge udenlandske varer, men at de bør udgøre en langt mindre del af det daglige forbrug, end det måske er tilfældet nu. Lad årstiden variere salatskålens indhold. Hele vinteren og det tidlige forår kan salaten tilberedes af de danske vintergrønsager som f.eks. kål, gulerødder, porrer o.s.v. blandet med nødder og frugt. Belle de boskop-æblet giver en dejligt frisk smag i salaten. Lad grønsager, frugt og brød udgøre den største del af kosten og lad kød/fisk i stedet blive tilbehøret. De økologiske produkters pris afspejler ganske godt i hvilke mængder de skal indgå i kosten. Produkter fra dyreriget koster mere pr. kg end kornprodukter, grønsager og frugt, men det er også netop kød, ost, smør, æg o.l., vi skal spise mindst af. INDKØBSMULIGHEDER Efterhånden har alle dagligvareforretninger et større eller mindre udbud af økologiske varer. Desuden er der en del gårdbutikker som forhandler økologiske varer. Det er muligt at finde frem til disse ved at søge på nettet med ordet ”stalddørssalg”. Det er også muligt at få bragt økologiske varer lige til døren fra ”Årstiderne”. ”Årstiderne” findes på nettet under ”www.aarstiderne.com”. Man får varerne bragt i en kasse f.eks. en gang om ugen, og der er vedlagt opskrifter som passer til kassens indhold. Nemmere kan det ikke være. Desværre kommer de endnu ikke over alt i landet. HVORDAN KAN JEG KENDE DE ØKOLOGISKE VARER ? Alle danske økologiske avlere, som er godkendt og kontrolleret af staten, må sætte dette mærke, på deres varer. Det er garanti for, at det er en økologisk produceret vare, man har købt. Med hensyn til de udenlandske, økologiske varer er man nødt til at have tillid til, at importøren har sikret sig, at varerne nu også er økologiske. De udenlandske økologiske produkter bærer også statens øko-mærke. ØKOLOGISK AVLET? De her omtalte regler tager deres udgangspunkt i bestemmelserne og forholdene i Danmark. Når det gælder grønsager og korn kan man være sikker på, at frøene ikke har været behandlet med f.eks. kviksølv inden de blev sået. Mod skadedyr må der kun bruges godkendte planteudtræk eller biologiske midler, og bortset fra ganske få undtagelser må der ikke anvendes kemisk fremstillede sprøjtemidler. Gødningen skal være organisk, og mindst 75% af den skal være økologisk. For økologiske dyr gælder, at mindst 80 – 90% af foderet skal være økologisk, og det må ikke indeholde antibiotika eller konserveringsmidler. Fra 2005 skal alt foder være 100% økologisk. Alle dyr skal have grovfoder året rundt. Også økologiske dyr kan blive syge og få behov for medicinsk behandling. For de behandlede dyr og produkterne fra dem gælder en tilbageholdelsesfrist. Det betyder at de æg og den mælk dyrene producerer inden for tilbageholdelsesfristen, ikke må sælges til forbrugerne. Denne tilbageholdelsesfrist er 2 til 3 gange længere for økologisk mælk og æg, end den er for tilsvarende ikke-økologiske produkter. For økologiske slagtedyr, som har fået medicin, er tilbageholdelsesfristen dobbelt så lang og i visse tilfælde tre gange så lang som for ikke-økologiske slagtedyr Der skal være dagslys i staldene, og alle dyr skal have motion året rundt. De skal på græs i sommerhalvåret. Kvæg over 6 måneder må holdes i bindestald med halmstrøelse, forudsat de får daglig motion. Grise skal have halm el.l. at ligge i, de må ikke bindes, og halerne må ikke kuperes. Smågrisene må ikke tages fra moderen, før de er 7 uger gamle. For økologiske høns gælder det at der må være 6 høns på 1 m2 indendørs og udendørs skal hver høne have 4 m2. Der skal være mørkt i stalden om natten og hønsene skal have siddepinde, reder og fri adgang til foder. En flok må højst være på 3000 dyr. Økologiske høns skal have adgang til grønt område, i det fri. Naturligvis er foderet økologisk. Når man køber økologiske varer, betaler man for, at dyr og natur bliver behandlet ordentligt, og at man får en vare der er fri for uvedkommende stoffer.
Sidst opdateret ( onsdag, 11 marts 2009 )